Snakken har gået i årevis. Skal efterløn afskaffes eller ej. I mange år blev det klart afvist af stort set alle politikere i folketinget. Nok primært på grund af, at sporene skræmmer fra da Poul Nyrup brød et valgløfte og ændrede på efterløn efter han kom til. Nu synes der dog at være en tendens til at flere og flere politikere åbent tør lufte tanken om afskaffelse – eller i det mindste ændring i efterløn.
Efterløn blev oprindeligt indført i en tid med stor arbejdsløshed for at give de ældre og slidte en chance for at træde tidligere ud af arbejdsmarkedet. Men den anvendes i dag af mange som den ikke oprindeligt var tiltænkt. Sunde og raske ældre i job uden større fysisk nedslidning. Efterløn betragtes i dag som et velfærdsgode for alle, som vi nærmest har krav til som borgere. Desværre tyder mere og mere på at vi ikke har råd til at fortsætte, hvis vi gerne vil have ordentlig standard i barnepasning, skoler, hospitaler osv. Og stemningen blandt almindelige borgere synes også at vende ifølge nye meningsmålinger.
Hvis du vil have ret til efterløn skal du være medlem af en a-kasse. Du behøver derimod ikke at være medlem af en fagforening. Du skal have indbetalt til efterløn i minimum 30 år. Du skal senest begynde indbetalingen, når du fylder 30 år. Hvis du opfylder disse krav, kan du gå på efterløn, når du fylder 60 år eller 62 år efter år 2019. Har du indbetalt til efterløn, men ønsker ikke at bruge muligheden, når tid er så er penge ikke spildt. Du kan få udbetalt et kontant skattefrit beløb eller få det overført til anden pensionsopsparing i stedet.
Sådan er regler nu altså. Men meget tyder på at det kan blive ændret i nær fremtid. På trods af den nuværende høje arbejdsløshed får vi brug for flere på arbejdsmarkedet indenfor få år, hvor en stor generation går på pension. Og efterløn er dyr, og der skal være penge til den øvrige velfærd. Afskaffelse af efterløn kan løse mange af disse udfordringer. Spørgsmålet er så, tør politikerne ændre på den?
