For få uger siden kom det frem at fagforeninger og a-kasser nu lokkede de unge med fester, gratis øl og tilbud på rejser. Nu vil de så tvinge danske lønmodtager uden fagforening til at bidrage til de den slunkne kasse hos de store fagforbund. Lønmodtagere, der selv har valgt at stå uden for fagforening og ikke ønsker at støtte fråseriet blandt fagbosser, give penge til pampere og malkes af forældet ideologiske og ikke mindst politiske organisationer. De skal nu, mener de store fagforening, indirekte tvinges til at betale til disse folk igennem en fond, som alle på en arbejdsplads skal betale. Medlem af en fagforening eller ej. Om de er enige i deres beslutninger og politiske holdninger eller ej.

Fagforeningernes desperation bliver mere og mere tydelig i deres forsøg på at fastholde deres magtposition i de danske samfund og på arbejdsmarkedet. At flere aktivt fravælger, fordi de mener et de tilbud som fagforeninger har til dem som borgere og lønmodtagere simpelthen ikke er godt nok, er åbenbart en mindre detalje. I den virkelige verden som andre organisationer befinder sig i, er man selvfølgelig klar over, at er der ikke nogen der ”køber varen”, er det simpelt hen fordi, at den ikke er interessant nok, eller bare alt for dyr i forhold til det, man har tilbyde. Lidt selvindsigt hos fagforeninger vil være meget klædelig.

Faktisk er fagforbundenes så desperate, at de vil tage en sådan fond med, som et krav til de næste overenskomstforhandlinger. Sådan krav bliver altid betalt med modkrav for arbejdsgiverne, for eksempel i form af større løntilbageholdenhed. Det kommer med andre ord til at koste den menige lønmodtager, at fagforeninger vil have flere penge i kassen og berige de store bosser med endnu større lønninger, pensioner, bonusser, fratrædelsesgodtgørelser mv.

Efterløn blev oprindeligt indført i en tid med stor arbejdsløshed for at give de ældre og slidte en chance for at træde tidligere ud af arbejdsmarkedet. Men den anvendes i dag af mange som den ikke oprindeligt var tiltænkt. Sunde og raske ældre i job uden større fysisk nedslidning. Efterløn betragtes i dag som et velfærdsgode for alle, som vi nærmest har krav til som borgere. Desværre tyder mere og mere på at vi ikke har råd til at fortsætte, hvis vi gerne vil have ordentlig standard i barnepasning, skoler, hospitaler osv. Og stemningen blandt almindelige borgere synes også at vende ifølge nye meningsmålinger.

Hvis du vil have ret til efterløn skal du være medlem af en a-kasse. Du behøver derimod ikke at være medlem af en fagforening. Du skal have indbetalt til efterløn i minimum 30 år. Du skal senest begynde indbetalingen, når du fylder 30 år. Hvis du opfylder disse krav, kan du gå på efterløn, når du fylder 60 år eller 62 år efter år 2019. Har du indbetalt til efterløn, men ønsker ikke at bruge muligheden, når tid er så er penge ikke spildt. Du kan få udbetalt et kontant skattefrit beløb eller få det overført til anden pensionsopsparing i stedet.

Sådan er regler nu altså. Men meget tyder på at det kan blive ændret i nær fremtid. På trods af den nuværende høje arbejdsløshed får vi brug for flere på arbejdsmarkedet indenfor få år, hvor en stor generation går på pension. Og efterløn er dyr, og der skal være penge til den øvrige velfærd. Afskaffelse af efterløn kan løse mange af disse udfordringer. Spørgsmålet er så, tør politikerne ændre på den?

Så er det de traditionelle a-kasser, der stadigt hænger fast i gamle tider, eller er det de uafhængige a-kasser, der er lige en tand for smarte?

Samtidigt stiller nogen spørgsmål ved, om de nye a-kasser lever om til samme medlemsservice og kan give samme faglige og juridiske rådgivning. Og er de med til at undergrave den “danske model” på arbejdsmarkedet med en stærkt arbejdstager organisation til at sikre lønmodtagernes rettigheder? En ting er sikkert de uafhængige a-kasser er billigere og skulle du miste arbejdet modtager du det samme i dagpenge uanset, hvilken a-kasse du er medlem af.

Du behøver ikke at melde dig ind i nogen bestemt faglig organisation. Uanset din faglige baggrund, er der fagforeninger, der er åbne for alle. Fagforeninger kan være knyttet til politiske partier eller uafhængige. Er du ikke medlem af en fagforening eller faglig organisation, bør du overveje at blive medlem allerede i dag. Du ved aldrig, hvornår du kan få brug for én.

Overvejer du at melde dig ind i en billig a-kasse? En a-kasse er en forsikring mod arbejdsløshed, så du kan få udbetalt dagpenge, hvis du skulle miste dit job. Men der er også andre fordele ved at være medlem af en a-kasse. Bland andet skal du være medlem af en a-kasse, hvis du ønsker at gå på efterløn. Du behøver ikke være medlem af en fagligt afgrænset a-kasse, du kan også vælge at blive medlem af en tværfaglig a-kasse.

Administrationsgebyret kan være meget forskellige, men den ydelse du modtager er den samme i en billig a-kasse

Hvorfor skal du blive medlem af en billig fagforening? En fagforening varetager dine interesser indenfor løn, arbejds- og ansættelsesforhold. Er du foreksempel blevet uretsmæssigt fyret eller får du ikke udbetalt den rigtige løn, kan du få hjælp i din fagforening. Er du omfattet af en overenskomst, vil en fagforening forhandle løn og ansættelsesvilkår på dine vegne. Du kan vælge en fagforening, der er politisk uafhængig, hvis du ønsker.

Meld dig ind i en billig fagforening allerede idag!